liggendis paa den høyre hand strax hos veyen 2 pilskud fra Refflen, och haffde en gaard heder Giølestad[1] paa den venstre haand 1 pilskud fra veyen, hos huilcken staar en liden trækircke kallis Giølestadt[2] kircke, och er Jørgen Kruckous gaard, och den kircke vil hand lade bygge och forbedre igien.
Siden fore wi i synder ½ mijll offuer en skoug heder Ascheskoug ½ mijll til en beck kallis Suartebeck, och er ickon en liden flumebech. Och giør skilmisse imellum Suabo och Næs.[3]
Siden fore wi therfra i synder ½ mijll til en gaard heder Huse i Næs prestegieldt, paa den venstre haand, ret hoss veyen, der strax norden fore skiffte bispen hester, och sende Jørgen Kruckous hest tilbage igien til Tierne. Siden fore wi fra Huse 3 eller 4. pilskud fram om 1 gaard i synder och sudoust heder Gourim paa den høyre haand fram om husen, saa therfra til Hulleberg 3 eller 4 pilskud, liggendis paa den venstre haand, saa therfra i synder 2 eller 3. pilskud til en gaard heder Koxhus liggendis paa den venstre haand, saa derfra i synder 2 pilskud til en gaard kallis Sølffsberg paa den venstre haand, saa derfra i sønder ½ fiering till Hoël Tiøstel Baardsens gaard, liggendis ved Miøss, oc droge wi der saa gaat som igiennem gaarden, saa derfra i sudoust 1 pilskud til en gaard heder Skindstad paa den høyre haand, saa therfra i synder 2 pilskud til Miølstad paa den høyre haand, vd met husen, saa therfra i synder 1 pilskud igiennem gaden til Næs prestegaard, som kallis Vllensager. Och komme wi did 5. hora vespertina.
Och er imellum Ringesager och Næss 2 mijll. Der wi komme til Næs, vaar her Oluff icke hiemkommen fra Ringesager met baaden, men hand kom en ½ time eller 3. quartir effter os. Saa gick prouisten fra bispen ned i stuen medt her Oluff och
- ↑ Gjølstad. Smlgn. ovenfor, s. 13, om den gamle kirke, som stod paa denne gaard.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 505, note 2.
- ↑ Efter den her beskrevne rute have biskopen og hans ledsagere paa den første del af veien fulgt den nuværende veilinje til Gaarum, hvorimod veien nu paa strækningen forbi Huleberg, Sølvsberg, Hol, Skinstad og Mølstad gaar noget anderledes, skjønt dog væsentlig i samme retning. Gaarden Hol har efter det i texten meddelte paa den tid været eiet af lagmanden Thjøstel Baardssøn Rosensværd til Bleken. Smlgn. ovenfor, s. 250, note 5 og Saml. til det norske folks spr. og hist., 1, s. 429 flg.
