Der fra rinder hun i synder igiennom Lider til Hægsbro. Saa ther fra i synder ½ fiering vd om Huseby der østen for, och norden for Lindenes her Nielssis gaard, saa i Drammen[1] i vesten och kallis samme elff nu paa denne thid Hægs aa.Hægs aa, aff en ødegaardt heder Hæg liggendis strax vesten for broen, huilcken ødegaard wi haffde paa den venstre haand.[2]
Saa ther fra fore wi i suduest oc vester 3 eller 4. pilskud till prestegaarden vdj Lier som kallis Froner prestegaardt och haffde wi kircken paa den venstre haand, och fore wi vdj prestegaarden i nord. Och komme wi der hora 2. post meridiem.
Imellum Imellum Aske oc Lier 2 mijll.Aske och Lier ere 2 store mijll.
Froner kircke (hoffuit kircken) staar strax hoss prestegaarden it stenskast i synder derfra.
Till Lier ere 2. annexer.[3] Den ene heder Traneby ligger i nordoust fra hoffuit kircken ½ mijll.
Den anden annex heder Sillingdals kircke ligger i nord fra hoffuit kircken 2 mijll.
Hudrems kircke ligger fra Liers prestegaard i sønder noget til øster 2 mijll och kand mand see hende aff Liers prestegaardt.
Samme dags [sic] den I. Julij en time effterat bispen vaar kommen til Lier foer her Peder paa Aske hiem igienn.
Samme dags afften giorde bispen afftensmaaltid nedre [i] stuen hoss her Oluff, och vaar her Niels capellanen samme tid tilgiest medt.
Samme dag den I. Julij Constitutio. aërea.smuckt klart solskien norduest vind, och bleste saare hart i denne forgangen nat, men idag ickon temmelig varmt vær.
☿ Then 2. Julij visitationis Mariæ besøgte bispen M. Jens Froner kircke vdj Lier, och predicket selff euangelium Luc. I. Exurgens Maria in diebus illis.
Och strax effter predickenn gick hand ned paa gulffuit och
- ↑ ɔ: Dramsfjorden.
- ↑ Den beskrivelse, som her gives af den elv, som nu fører navn af Lierelven, afviger forsaavidt fra den, der er meddelt ovenfor, s. 81, som forfatteren her betragter den saakaldte Solbergelv som dens hovedarm. Dette er vistnok ogsaa rigtigere end at gaa ud fra, at den dannes af de to tilløb, der komme fra Glitrevandet paa den saakaldte Finmark og fra Sandungen. Solbergelven kommer fra et lidet vand, der paa det topografiske rektangelkart fører navnet Nykju, vistnok det oprindelige, hvormed det ogsaa benævnes her i texten.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 3.
