Saa fore wi fra Hougssund 2. mijll.}}Hougssund i nordnorduest ½ fiering igiennom en skouff til Vldrene elffuen, der fore wi offuer it vad i norduest. Och kommer denne aa aff nogle smaa vand liggendis øster i marcken.[1]
Saa fore wi fra Vldrene elffuen i nordnorduest 3. fieringer til en gaard heder Drammedall,[2] der skifftet wi hester, och boer der en heder Anders och hans quinde, Aase, hun haffuer verit gifft tilforn och haffde en hed Christoffer, er smucke effnige folck, der vaar bispen op i stuen oc drack engang imeden de skifftet hester.
Der effter fore wi derfra i nord 2 pilskud til en bro heder Kniffuebro[3] liggendis 1 mijll fra Hougsund. Der vnder rinder en beck kommer østen aff marcken 1 mijll aff myrer oc løber vester vdj Egerelffuen.
Saa derfra i nord 1 fiering til en gaard heder Varp liggendis paa den venstre haand, iche langt fra veyen. Der ende vester i fra ½ fiering ligger Buskerud, der fogeden Peder Christiernssen her Laues suoger boer.[4]
Siden droge wi fra Varp i nord 3. fieringer offuer en skoug kallis Mælimskoug[5] til it vand heder Bærsiø,[6] som kommer norden fra it vand heder Tyrj ½ fiering. (Och haffuer sit vdlaab aff Vallers, och rinder thette samme vand vdj Egerelffuen ved Buskerudt norden for ½ fiering. Der staar kongens sauger[7] som ere 3. de 2. paa det østre och den ene paa det vestre land. Der kommer och 2 andre elffuer tilsammen och møder der, den ene kommer aff Hallingdall[8] aff norduest och den anden aff Sigdall[9] aff vester och der samles de ved Buskerød. (Her om findis ydermere her effter i bogen imellum Sigdall och Modem.[10] Siden
- ↑ Biskopen satte ikke over Dramselven, men beholdt den fremdelee tilvenstre og kom saaledes til Ullernelven, der falder ud i denne større elv noget nordenfor Hougsund.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 346.
- ↑ Ved gaarden Knive.
- ↑ Gaardene Varp og Buskerud ligge paa hver sin side af Dramselven.
- ↑ Efter gaarden Meleim.
- ↑ Dramselvens indsølignende udvidelse nedenfor Vikersund indtil Gjethus.
- ↑ Ved Aamot jernbaneetation.
- ↑ Snarumselven.
- ↑ Simoa.
- ↑ S. 351 flg.
