Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/589

Denne siden er korrekturlest
381


i sønder, offuer berg och myrer hen ved 1 mijll, saa atter offuer it berg 3 pilskud i suduest til en bro, heder Fontzøbro, der offuer i suduest. Vnder denne bro en aa megit strøm met faasser heder Fontseaa hun kommer aff it vand ligger strax hoss broen i suduest heder Faansøe, er ½ mijll langt strecker sig i suduest oc i norduest, er 1 fiering bredt, der aff rinder denne aa aff den nordre ende, i nordoust 1 fiering, strax østen for almanne weyen som wi fore, vdj it vand, heder Roevand der tager Huidesiø ved.

Saa fore wi fra Faansebro i synder offuer en mo, kallis Fonsøstrand oc haffde Fonsøe paa den høyre haand 2 pilskud fra veyen och sommesteds mere, saa komme wi til en gaard heder Hougom ½ mijll fra Faansøebro, der fore wi igiennom gaarden, oc ligger den mit imellum Lauerdall och Fyrisdal 2 mill fra Lauerdall. I suduest 1 pilskud fra Hougom ligger en gaard heder Faantze, aff huilcken gaard, forschne vand och elff haffuer sit naffn.[1]

Siden fore wi fra Hougom i synder igiennom en skoug 1 fiering, siden i suduest 1 fiering igiennom en skoug, til en gaard heder Vædum,[2] der droge wi frem och huilte wi och finge madt. Och droge saa strax derfra i suduest om Vædum kircke liggendis strax synden for gaarden, annex til Fyrisdall, och haffde wi hende paa den venstre haand.

Saa therfra i vestsuduest oc i suduest 1 fiering til en bro kallis Kieserbro, der offuer i synder. (Vnder denne bro rinder en aa heder Kieseraa, hun kommer af 2. smaa fiske vand liggendis hoss huer andre, i øster och vester, haffuer ingen naffn, en ½ mill fra Kieserbro, och løber samme elff i vester til Kieserbro, och faller vdj en beck rinder ret strax vesten for broen, och kommer norden til, ½ fiering aff myrer som wi haffde paa den høyre haand ret vd met veyen førend wi komme til Kieserbro. Der effter løber forne Kieseraa i sønder ½ fiering, vdj en aa heder Spaakelj aa, den aa kommer aff tuende grener. Den ene aff it vand heder Miovand liggendis i vester 1 stor mijll paa Hesteheden, och er samme vand 3. fieringer langt strecker sig vdj sødoust oc norduest, 3. pilskud bred. Saa rinder samme Spaakelj

  1. Navnene ere nu helt forandrede. Det her omtalte store vand er Skrævandet, som gjennem en fossende elv har afløb til Vraavandet, hvis bredder fremdeles høre til Hviteseid prestegjæld. En gaard Faanse findes nu ikke, derimod en, som heder Folsæt.
  2. Veum, hvor Veum kirke var bygget.