Haquini nostri vidua post obitum patris sui Valdemari III. Daniæ sceptrum adepta, Noruegiam Danice imperio adiunxit, ex quo tempore Noruegia Danice quasi hereditate adiecta floruit, nullis bellis intestinis, nullis factionibus auditis, nullis hostium copijs visis, præter eas quas proximo Suecico bello vidimus.
Quid quæso beatius tibi contingere potest? quam tanta pace sub tam pacifico principe frui? Quamvis fortè acerbum tibi fuit propriæ manu ædes cum multa supellectili incensas deflagrare, ne latibula hostium arci Agershusiensi expugnandæ idonea fierent: tamen hanc acerbitatem lenit et mitigat tam diuturna pax 18 annorum, quo tempore nulla tributa tibi regia clementia imperauit, nulla dedisti, sed tanquam Dominus in tua possessione sedisti. Tanta clementia et benignitate serenissimus Rex detrimentum tuum in bello factum resarcire voluit: imò non modò non tributa exegit, sed sua insuper liberalitate te affecit, te priuilegijs pro tuis postulatis sæpius impertiuit et alijs benignitatis nominibus tuæ necessitati subuenit et profuit.
I 1589 blev der i Oslo holdt et kongeligt bryllup, der bragte et ellers ukjendt liv i den lille norske kjøbstad. Jens Nilssøn kom derved personlig i berøring med en af sin tids fremmede fyrster og modtog af ham ved samme leilighed synlige tegn paa hans agtelse. Dette bryllup kan saaledes ikke forbigaaes i en skildring af hans levnet, uagtet det ikke havde nogen større betydning for hans egen paafølgende virksomhed.
Kristian IV.s søster, prinsesse Anna, var bestemt til den skotske konge Jakob VI.s brud. I August 1589 var ægteskabskontrakten undertegnet i Danmark, hvorhen der i dette øiemed var kommet en skotsk gesandt, og 1ste September afreiste den unge prinsesse tilsøs for at naa sit nye hjemland. Men seiladsen hindredes af voldsomme storme, og endnu 1ste Oktober var man ikke kommen længere end til Flekkerø, hvor de tre medlemmer af det danske rigsraad, der ledsagede prinsessen, bestemte sig for at vende tilbage til Kjøbenhavn med hende. Paa tilskyndelse af en ny gesandt, der kom over fra Skotland, drog prinsessen nu til Oslo, medens flaaden gik til Kjøbenhavn, hvor den ankom 12te Oktober.[1] Prinsessen selv fik flere anmodninger om at reise overland til Danmark, men kom først dertil som dronning af Skotland. Thi imidlertid havde kong Jakob selv forladt sit rige og var dragen
- ↑ Kr. Erslev, Rigsraadets og stændermødernes historie, s. 36 flg.
