langt i sønder oc nord och en ½ mill bredt, fra en gaard heder Breuig, liggendis vesten for vandet, och til en gaard heder Mommerag østen for vandet.
Aff den syndre ende rinder en faass heder Glummen i synder vdj it vand heder Drang (icke mere imellum end fossen) huilcket vand Drang ½ mil langt strecker sig i synder, er en ½ fiering bred. Der aff rinder en aa vdj suduest hen til Nenes. Her om findis ydermere her effter aff Huidesiø vandet [sic].
Til Fyrisdall ere 4. annexer.[1] Den første heder Heggelandtz kircke ½ mil fra hoffuitkircken i synder.
Den anden annex heder Vædum ligger fra hoffuit kircken i nordnordoust 1½, mill.
Den tredie annex heder Skaffse kircke i nordoust 3½ mijll fra hoffuit kircken.
Den 4. annex kallis Mokircke ligger 2 mijl i suduest fra Skaffse, men fra hoffuit kircken 5 mijll i suduest. Och giøris tienniste vdj alle disse annexer huer for sig huer 5 Søndag oc vndertiden huer siette. Saa och hiemme.
Samme dag den 16. Julij formiddag Constitutio aërea.klart solskien men efftermiddag bleff thet schyet, och regnet noget lidet stille vær synden. Siden skien solen vndertiden noget, dog icke ret klart.
♃ Then 17. Julij Bispen visiterer Fyrisdals kircke.visiterit bispen Molands kircke hoffuit kircken i Fyrisdall. Och hørde her Jens Christiernsens Sogneprest ther sammesteds hans predicken, oc tracterit hand den kircketext I. Rom. 8. Jeg holder det saa faare, at denne tidtz pinactighed er icke.
Siden effter predicken examinerit bispenn det vnge folck saa och en part aff de gamble vdj deris christelige børnelærdom, och forfor huad de merckte aff predicken.
Der effter haffde bispen sin formaning till almuen ther sammestedtz, at de flittelige skulle søge kircken och høre Gudtz ord.
Siden at de skulle ære och frycte deris øffrighed baade den verdslige och geislige. At de skulle bygge oc forbedre kircken och deris kirckegaard som megit er ilde forfallen, och de huss paa prestegaarden at forbedre och holle ved macht. Och andet saadant mere.
Siden der bispen vaar kommen hiem paa kammeret, lod hand kalle her Jens och her Peder i Lauerdall ind til sig, saa och de
- ↑ Smlgn. s. 16.
