Der lagde bispen och her Niels vd met baad paa it vand heder Fladsiø, der fore de langs offuer i norduest 1 fiering ligesaa langt er vandet och ½ fiering bredt mit paa.
(Aff dette vand rinder forschne Berge aa aff den sødøstre ende. Men vdj samme vand rinder en aa kallis Fladals aaen som kommer aff forschne vad Sanssøe och Veisfeed liggendis paa Tinds fieldet paa hin side Bostoullff[1]
Och wi andre fore til lands om forne Fladsiø langs ther vd medt.
Saa fore wi therfra, der bispen och her Niels komme vdj land, i norduest ½ fiering til en gaard heder Sundbø, liggendis paa den høyre haand nogit lidet fra veyen. Saa fore wi fra Fladals aaen i vester saa i norduest ½ fiering til Fladals kircke liggendis paa den venstre haand. Saa therfra i nord op for en backe och saa ned til en aa heder Aassbeck. Och kommer nordost fra ad myrer liggendis strax offuer for bergit, och løber i vester vdj Fladals aa 2 pilskud fra den vey som [wi] kom offuer. Saa op for en backe i nord 2. pilskud til en gaard heder Aass.[2] Der fore wi frem i gaarden och taledt met quinden ther sammestedz om it horn som skulle vere kommen aff en houg liggendis strax norden for gaarden heder Vallerhoug. Da suaret quinden, at samme horn vaar fallet vdj arffueskiffte, och er nu paa en gaard ligger vdj Huidesiø kallis Øsenaa. Medt dette horn haffuer thet sig saaledis, at en bonde som ther bode vdj fordum tid ved naffn Gunder Giesemand, hand drog om Juletid fra Hierdall och hiem til sin gaard, och som hand kom frem til Vallerhoug, da raabte hand och sagde: hør du drog i Vallerhoug, stat op oc giff Gunder Giesemand dricke. Da suaret den i hougen, ia, och sagde til sin dreng tap vdj oc giff hannem dricke, icke aff thet heste och icke aff thet verste. Der forne Gunder hørde dette, saa kiørde hand paa hesten, da kom der en vd aff hougen, oc kastet hornet effter hannem, oc ramte hesten bag paa lenderne, der effter gick baade haar och bud bort. Och samme horn falt ned i veyen, saa tog Gunder hornit op met en skudhiørne (et slags øxe saa kallit)[3])
- ↑ Smlgn. s. 372.
- ↑ Gaarden Aase, hvor Aasebrekkene gaa op, og hvor nu veien til Dyrlandsdalen og Aamotsdal tager af.
- ↑ Det gamle skothyrna. I margen findes en afbildning af denne, som omtrent svarer til den, der findes i Norske magasin, I, XXII. En anden gammel økseform var halfþynna; en saadan økse omtales i 1651 i Valdres. Folkevennen, XXI, s. 104. Yngv. Nielsen, Træk af den norske bondestands kulturudvikling, s. 18.
