schienckte Michell bispen en spegelax, oc hans quinde Margrete sende bispens høstru Anne Olssdaatter 1 par flouels taaffell til foræring.
Der maaltid vaar giort och de haffde tøffuit en halff time i effter maaltidt drog bispen fra Huseby, da vaar klocken imellum 12. och 1. Och fuldes her Niels och her Tiøstel met bispen til Aske. Och fore wi fra Huseby først i norduest 2 pilskud til 1 gaard hedder Aaby paa venstre haand. Saa strax offuer forschne Leken aa i nord.[1]
Dernest droge wi vdj nord 2 pilskud om 3. gaarder heder Valler, den første haffde wi paa den høyre haand 1 pilskud fra veyen. Saa fore wi i nord noget til vester til de 2 andre Valler gaarde ½ pilskud oc ligger de i norduest fra den første, den ene haffde wi paa den venstre haand oc den anden paa den høyre haand strax hoss huer andre. Siden derfra i nordnorduest 2 pilskud til en ødegaard heder Hæg liggendis paa den høyre haand. Der pleiede almindelige ting i gamle dage at hollis, och ligger der paa samme sted mange høye, och det sigis at huert fogderj haffuer huer hafft sin høy at stande paa, som ther er kommen tilsammen.
Saa droge wi i nord 2 pilskud til Hægsbro, der løber en vey hen i nord (førend mand drager offuer broen til Aske) till Hallingdall och hen til Ringerige.[2] Saa fore wi offuer Hægsbro och der effter i nordoust 4 pilskud om lendzmandsgaarden Ilen. Huor der boer en ved naffn Lauritz Ilen, der skildis hand fra oss, oc foer hiem. Saa droge wi derfra den samme [vey] wi komme sist offuer Skieggeruds skoug til Aske i ost nordoust.[3] Och der wi komme mit paa skougen kom her Peder paa Aske imod bispen. Saa fore wi fremdelis til Aske i nordoust til kirken och haffde den paa den venstre haand, saa i nord 1 pilskud til prestegaarden, oc da begynte det at haugle. Och komme wi did imellum 4. och 5. Och er fra Eger och til Aske 4. mijll.
Samme dag den 30. Julij formiddag Constitutio aërea.klart solskien vden om
- ↑ Lekenaa maa være det lille tilløb til Lierelven, der rinder straks i nord for gaarden Aaby. Gaarden Valle ligger igjen noget nordenfor denne.
- ↑ Den her omtalte vei gaar til Sylling; forsaavidt det siges, at den fører til Hal1ingdal, har dette dog neppe været den almindelige vei derhen. Man maatte ialfald ro over Holefjorden.
- ↑ Smlgn. s. 342
