wi i sønder oc i suduest tuert offuer[1] Drammen[2] 1 fiering til Skougebygden, der droge wi i land om en gaard heder Nordby, och der vi komme noget frem bedre til en gaard heder Eg liggendis paa den høyre haand der holt bønderne met skiusheste, oc de komme strax effter oss met hesterne, saa skifftet wi hester, siden kom her Pouell paa Sanden[3] oc hans søn her Niels Pouelsen oc møtte bispenn. Och samme tid gaff bispen her Niels i Lier forloff at fare hiem, saa for wi flux til Sanden. Och der wi komme til leensmandtzgaarden,[4] kom leensmanden, Haluard vd imod bispen oc talede met hannem. Der effter fore wi till Sanden oc komme wi did der klocken kunde vere imellum 10. och 11. formiddag. Och er der 2 mijll fra Lier oc til Sanden. Paa Sanden tøffuede bispenn icke lenger end som de skifftet hester, imeden vaar hand inde och talede met her Pouell om de peninge som hans søn her Niels er schyldig Hans Tysch i Kiøbenhaffn.
Siden fore wi strax fra Sanden oc paa veyen til Haaff, och vaar her Peder paa Haaff[5] samme tid tilstede paa Sandenn och fuldes met hiem ad, her Pouell fulde och saa met paa veyen, och droge wi i synder och i suduest offuer Hanekleffuenn,[6] och der wi komme imod it vand heder Hillestadtz vand gaff bispen her Pouell forloff at fare hiem igienn.
Siden fore wi offuer Hillestads vand i synder oc i vester 1 fiering, der effter komme wi i land oc fore op for en backe i norduest och saa i nord 1 fiering til Haaff, did komme wi der klocken vaar 2. efftermiddag. Oc er imellum Haaff oc Sanden 1 stor mijll, meste parten ond vey. Och huilte bispenn paa Haaff och tog en bisken mad, met her Peder oc Hans Glad. Och strax maaltid vaar giort, drog bispenn och hans methaffuendis folck fraa Haaff, i suduest oc sønder 1 mijll til Skerffuenn,[7] huort den
- ↑ Oprindelig har derefter staaet: Hanekleffuen, hvilket siden er overstreget.
- ↑ Drammen er her Drammesnselvens udløb i fjorden. Smlgn. herom og om gaardene Nordby og Ek s. 83 og note 2.
- ↑ Smlgn. s. 83, note 3.
- ↑ Smlgn. s. 83.
- ↑ Hr. Peder Pederssen skal ifø1ge B. Svendsen (II, 3, s. 1829) have været sognepræst til Hof fra 1580 til sin død i 1616.
- ↑ En høide paa veien mellem Sande og Hof.
- ↑ Øvre Skjerven i Hems sogn til Lardals Prestegjæld, tilhørte i slutningen af det 16de aarhundrede Jon Nilssøn Tordenstjerne til Gulloug. Frederik Lange, som med sin frue (Dorthe Kristofersdatter Lindenow) her traf biskopen, var en jydsk adelsmand, der var indvandret til Norge, hver han blev eier af Falken-
