til Hovedtangen for personlig at være tilstede. Han levede imidlertid ikke mange maaneder efter, idet han, som allerede ovenfor[1] er omtalt, afgik ved døden i den paafølgende November maaned. Frants Berg var som en patriark mellem sine omgivelser. Den skildring, som Halvard Gunnarssøn giver i Acrostichis af hans færd fra Oslo til hyldingen 1591, er ogsaa ganske betegnende:
Nec te præteream, venerande senex pie Bergi
Francisce, ipse licet senio morboque gravatus;
At tamen ad regis festum properare volebas,
In rheda vectus, suffultus in aëra multis
Presbyteris, languentia qui tue membra levabant,
Scilicet ut melius regem spectare liceret.
Frants Berg efterlod en søn, Claus Berg[2] der i længere tid var kantor i Oslo, men i 1590 blev valgt til decanus capituli. Denne Jens Nilssøns svoger var en mand med literære interesser, der havde studeret ved forskjellige udenlandske universiteter, og som har efterladt nogle skrifter. Han er ogsaa bleven bekjendt gjennem sit arbeide med stiftets gamle jordebog, den saakaldte røde bog; han var en dygtig mand i at læse gamle haandskrifter og havde rimeligvis interesse for oldsproget, uden at han imidlertid havde skaffet sig en tilsvarende kjendskab til dette.[3] Saavel Svogerskabsforholdet som Claus Bergs embedsstilling i Oslo maatte bringe ham i en nær stilling til biskopen, og det kan ikke be-
- ↑ Pag. LVII.
- ↑ Ifølge sine egne optegnelser, trykte i Danske magasin, I, s. 24–28, var Claus Berg født i Kjøbenhavn 1546. Hvis dette aarstal er rigtigt, synes det næsten, som om han maatte være en tvillingbroder af Magdalena, der efter sin mands angivelse var født i det nævnte aar, men i Ribe. Imidlertid kan han jo, hvis der ikke er en feil i angivelsen af aaret og stedet, være født i begyndelsen af aaret og søsteren i de sidste dage, eller omvendt. 1555 blev Claus Berg af sin fader sendt til Odense og 1565 til Kjøbenhavn. 1570 drog han til Rostock og besøgte senere Wittenberg, Leipzig, Strassburg og andre steder, hvorpaa han 1574 kom til Kjøbenhavn og derfra til Norge. Den 18de Mai 1575 ægtede han Inger Jensdatter Bugge, med hvem han fik 7 sønner og 5 døtre. Efterat hun var død 7 Mai 1595, blev han 2 Juni 1594 for anden gang gift med Elsebe Teiste, en datter af Oluf Teiste til Bjelland; med hende havde han 8 børn. Efter længe at have været kantor blev han 1590 valgt til decanus capituli. Saavidt hans egne optegnelser. Han døde i 1614. Claus Bergs levetid falder altsaa paa det nærmeste sammen med Peder Claussen Friis’s.
- ↑ Biskop Eysteins jordebog (den røde bog), udg. af H. J. Huitfeldt, pag. VII.
Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.
