en liden skoug 1 fiering i sudoust til 2 gaarde den ene heder Skattim liggendis paa den venstre haand: oc den anden heder Riser liggendis paa den høyre haand. Saa therfra i sudoust 2 pilskud frem om kircken som kallis Løgen kircke paa den venstre haand och til prestegaard Løgen. Did komme wi der klocken kunde vere imellum it och 2 efftermiddag.
Och er imellum Feed och Høland kircke imellum 3 store mijll.
Til Høland er ickon en annex, som er Hemnæss liggendis en ½ mijll fra hoffuit kircken i sønder der giøris nu tienniste huer Søndag.
Samme dag den 3. Januarij effterat bispen vaar kommen til Høland sende hand til her Augustin it exemplar concionis funebris medt sin dreng Oluff Børgersen til foræring.
Siden kom her Augustin op paa kammeret til bispen och forærit hannem met noget vild vaare.
Her Augustins quindes naffn er Lizebeth.
SammeConstitut: aërea. dag den 3. Januarij sky vær norden vind, frost och om afftenen bleff thet klart ver.
♂ Then 4. Januarij visiterit bispen hoffuitkircken i Høland som kallis Løgen kircke, och samme tid hørde hand her Augustinj predicken. Siden examinerit hand dett vnge folck oc haffde sin formaning thil almuen der vdj Høland.
Til Hølandtz kircke er 2. skøne klocker. Och haffuer de begynt at sy om choret.
Samme dag vaar der til giest til her Augustin bispenn borger aff byen ved naffn Tord Tembermand,[1] och en anden vng karl aff byen ved naffn Pouell, item leensmanden, och 2. aff kirckeuergerne och nogle bønderquinder iblant huilcke vaar en ved naffn Birgitte Eid. Och vnder maaltid kom her Hans paa Our til her Augustin.
Strax der maaltid vaar giort, foer bispen fra Høland, och fuldes met bispen her Hans paa Our her Augustin oc hans søn her Ambrosius. Och fore wi i nordoust om Rackestadtgaardene, oc saa offuer it ferskt vand[2] til 2. gaarde i nord oc nord [sic], oc kallis Skreppestedt, der skiffte wi hester vdj den nordre gaard.
- ↑ Maaske er den i Meddelelser fra rigsarkivet, I, s. 78 flg. omtalte Frederik Tømmermand en søn eller sønnesøn af denne Thord. Smlgn. anf. st., s. 297. Af Kristiania ministerialbøger fra det 17de aarh. (efter 1648) sees, at Temmermand eller Timmermand da var et almindeligt tilnavn, som formodentlig i regelen har betegnet vedkommendes haandtering.
- ↑ Birklangem der maa være passeret paa isen. I nord derfor ligger Skrepstad.
