nord offuer en mo kallis Grinermo, først 1 fiering, om en gaard liggendis mit paa moen, heder Mo paa den venstre haand, och strax wi komme der omkring møtte her Søffren paa Haaff[1] oc hans capellan her Søffren Rasmussen oss, saa fore wi fremdelis offuer samme mo i nord 1 fiering. Saa fore wi om it vand der slap moen, heder Gardsiø, liggendis strax hoss veyen, huilckit vand er 1 fiering langt, oc strecker sig i vester oc øster der all løber en elff vester i Glommen, som ligger der vesten for 3. eller 4 pilskud, och naar Glommen er stor om vaaren da løber vandet aff hende oc vdj Gardsiø, oc staar offuer all marcken saa at de kand ro fra den ene gaard oc til den anden der som ellers er tørd, oc gaar op i husene saa baade gulff och bencker flyde.
Saa fore wi offuer forschne lille elff som rinder aff Gardsiø oc komme strax til en gaard heder Kongshou liggendis paa den høyre haand oc er clostergodtz[2]. Derfra i nord 1 pilskud en gaard heder Brynd paa den høyre haand hoss veyen. Siden derfra i nord 4 eller 5. pilskud til en gaard kallis Vold paa den høyre haand 1 stenskast fra veyen. Saa therfra i nord 4 pilskud til How paa den høyre haand, fram om husen, siden i nord 1 stenskast til Horrenbeck en gaard saa kallet, paa den høyre haand liggendis. Saa i nord 3. pilskud, om en gaard heder By, liggendis paa den venstre haand 1 pilskud fra veien saa derfra i nord ½ parten aff ½ fiering til Gruffue prestegaard. Did komme vi middags tid. Oc er imellum Vinger oc Gruffue 4. mijll.
Thill Gruffue ere 2 annexer.[3] Den første heder Furlund 2 mijll i sønder, der giøris tienniste huer fierde Søndag.
2. annex heder Berger ligger i sudoust fra Furlund paa den østre side elffuen, och er 3 mijll fra Gruffue i sønder noget til øster, der giøris tienniste huer tredie Søndag.
Samme dags afften den 12. Januarij giorde bispen afftentemaaltid paa kammeret allene. Men de andre prester her Søffren paa Haaff och hans capellann finge mad nedre i stuffuen hoss her Oluff met bispenns folck.
- ↑ Hr. Søfren Larssøn skal efter Svendsen (II, 1, 292) kun have været prest til 1594. Dette er altsaa urigtigt. Efter samme kilde skal hr. Søfren Rasmussøn have været hans eftermand og siden være bleven slotsprest paa Akershus.
- ↑ Kongshaug i Grue tilhørte fra middelalderen Nonneseter kloster i Oslo. Smlgn. for øvrigt om denne gaard, en af de største i Solør, A. E. Eriksen, Kongshaug-ætten, (Kristiania, 1869).
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 7, note 3.
