Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/67

Denne siden er korrekturlest
LXVII

til, at bogen i folkemunde er kommen til at gaa under navn af „Prestepinen“, et navn, der er blevet saa almindeligt, at de nyere optryk endog have faaet det anbragt paa smudstitelbladet. Halvard Gunnarssøns skrifter ere alle trykte i Rostock i aarene 1596–1607; men det er rimeligt, at de ikke alle ere forfattede i disse aar, og at de tildels endog ere meget ældre. Hans forlægger var Stefan Möllmann (pag. CXLIII).

Ogsaa Jakob Jakobssøn Volf, der var rektor i Oslo i aarene 1584–1594, var en af sin tids latinske digtere.[1] Han har, foruden den ovenfor nævnte tale over Frederik II, skrevet et bryllupsvers til kong Jakobs og dronning Annas formæling[2] og to tragedier. Men han levede dog kun for en kortere tid i Oslo. En svigersøn af ham var den i det følgende aarhundrede meget bekjendte Dr. med. & jur. Peder Alfssøn; men denne var i Jens Nilssøns tid endnu vel ung til at kunne komme med som medlem af den literære kreds, der omgav biskopen. Peder Alfssøn var imidlertid en indfødt Oslomand og maai sin barndom have modtaget undervisning af Halvard Gunnarssøn, og at han da som gut kan have vanket i biskopens hus, er ialfald ikke umuligt Han hørte senere til Jernskjægslægtens omgangskreds.

Derimod maa Peder Jakobssøn Flemløse (f. omkring 1554, d. 1599), en af Tyge Brahes disciple, der i nogle aar, formodentlig 1588–1590, boede paa Akershus som læge hos statholderen, i denne tid have hørt til biskopens omgang. Denne mand var forfatter af en „Elementisk og jordisk astrologia om luftens forandring“, der først blev trykt paa Uranienborg i 1591 og senere paa ny oplagdes to gange, i 1644 og 1745.[3] Jens Nilssøn, der var en ven af Tyge Brahe og selv syslede med astronomiske studier, kunde neppe undgaa at komme i berørelse med en saadan mand, der formodentlig ogsaa har været anbefalet til ham fra Uranienborg.

De her nævnte mænd levede alle i Oslo og kunde daglig omgaaes biskopen. At der ogsaa for øvrigt i denne by har været en eller anden geistlig mand, et medlem af domkapitlet, der syslede med lærde studier og navnlig med latinsk digtekunst, er ikke

  1. Smlgn. ovenfor, s. LII, noten.
  2. Budstikken, III, s. 359.
  3. Smlgn. Peder Jakobssøn Flemløses elementiske og jordiske astronomi, paa ny udgiven af F. R. Friis (Kbhvn. 1865), med dertil hørende fortale.