642 høyre haand der strax hoss. Framdelis om en øe heder Herføll paa den venstre haand siden om en holme kallis Tarholmen paa den venstre haand IZ, parten aff V, fiering fra Søuholme, saa ther- fra i norduest om en holme heder Fornytt ved den brygge som er giort paa Hualer der som Axel Gyldenstiern pleier at gaai land, der lagde wi och i land îZ, fiering fra Sandøe och er imel- lum Hodall oc samme brygge 1 mijll eller 1 stor vggesiøes. Der hoss samme brygge ligger en holme kallis Boltholmen paa den østre side att Fornytt oc haffde wi den paa den venstre haand. Den øe som her Christiern boer paa kallis Kirckeøen oc er en trind øe, och staar kircken oc prestegaarden yderste paa tan- gen paa den østre side, oc er samme øe 2 mijll omkring, oc der ere 22. gaarde.Z De øer som ligger vester ifra Kirckeøen och høre der til ere disse: først Asmaløen der paa er en gaard, oc er samme øeI fiering lang strecher sig i suduest oc i nordoust, oc ligger lige vest fra Kirckeøen, oc er it sund imellum kallis Løbersund2 V, fiering bredt, oc er almindelig skiblaab thill Frederichstadt. Item ligger der it andett sund ther hoss paa den venstre haand kaldis As- malsund. Der offuer ligger en øe heder DybedalsøeZ i vesterI pilskud, paa huilcken ligger 3. gaarde. Der vden for i suduest V, fiering ligger en øe heder AgeY96x ther paa ligger en liden gaar-d, som haffuer sit naffn aff øen oc kallis Ager-øe,“ y suduest vd imod haffuit. Vnder Agerøen paa den nordoust side ligger 1 almiudeIig skiffshaffn kallis Agersund vdlaab, oc indlaabet i sudoust ocü norduest. Paa den nordre side Ager-øen ligger it sund kallis Oslosuuðɔ strecker sig i nord til Frederichstadt 1 vggesiøs. Vesten f0Y 0slo“sund ligger en øe heder Lunderøeå paa huilcken ere6 î Kirkeøen er den største af Rvaløerne. Antal1et af de paa denne gaarde er nu rneget sten-e, end det var i Jens Ni1uøns tid, hvi1ket i det b(b er ti1fæ1de med bebyggeleen paa alle disse aer. 9 Saa kaldet efter en e Leberen. 0 Nu Spjereøen, paa hvilken der ligger en gaar-d, Dybeda1. 0 Akerøen, der i det 17de aarhundrede blev befæetet og siden i over 50 U havde sin egen kommandant. I begyndel.een af det 19de aar-hundrede bI0VC fæstningeverkerne elsifede. 9 Ka1dee nu Veater-øen-
Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/750
Denne siden er ikke korrekturlest