Axel Gyldenstjerne lagt for dagen, at han var villig til at understøtte og fremme lærdom og dannelse, og at han i almindelighed havde interesse for videnskabelig forskning. Det var saaledes ham, der opfordrede Peder Claussøn Friis til at oversætte Snorre Sturlassøn.[1]
Mellem statholderen og biskopen maa der have været mange berøringspunkter. Deres interesser faldt i mange henseender sammen; de vare begge venner eller bekjendte af Tyge Brahe, og mødtes ogsaa paa andre maader. Om Axel Gyldenstjerne end selv har savnet kjendskab til det gamle norske sprog, har han dog sat pris paa den literatur, som var skreven i dette, og der havde han en aandsfrænde i Jens Nilssøn. Ingen i Norge var nærmere til at vække denne interesse for den gamle literatur hos Axel Gyldenstjerne end netop biskopen, og naar statholderen ønskede at faa nærmere rede paa landets fortid, da havde han i sin nærhed to udmærkede kilder i Jens Nilssøn og Halvard Gunnarssøn. Axel Gyldenstjerne var en af sin tids mere fremragende personligheder. En af hans samtidige[2] har sagt om ham: „majorum imaginibus et propria virtute fulgentissimus, judicio et ingenio mirandus, consilio, vita et moribus magnificus, ad quævis expediunda alacris et industrius, et rebus arduis et momenti maximi quasi natus“. Heri kan der naturligvis være overdrivelser; men dog maa denne skildring, efter hvad der ellers vides, for en del være ganske beføiet.
Selvfølgelig kunde ikke biskopen staa paa samme fod i sin omgang med Axel Gyldenstjerne, der var en af rigernes mest høiættede adelsmænd og medlem af det danske rigsraad, som med sine egne standsfæller i og omkring stiftsstaden. Men han har dog havt jævnlig adgang til statholderen i de aar, hvori de virkede sammen, og der kan da neppe heller være tvivl om, at de have havt sin opmærksomhed henvendt paa andet end de blotte embedsforretninger. Saaledes maa ogsaa Axel Gyldenstjerne henregnes til Jens Nilssøns lærde omgangsvenner.
Med de adelige familier, der boede paa sine gaarde i landdistrikterne, kom Jens Nilssøn jævnlig i berørelse. Dels besøgte han dem paa sine reiser, dels synes der at have været visse aars-
