tider, paa hvilke adelen strømmede sammen til Oslo for at afgjøre sine forretninger, og paa hvilke de tillige traf sammen med biskopen. Navnlig gjælder det tiden omkring 1ste Februar, der gjennem aarhundreder har været en termin for befolkningen i en stor del af det søndenfjeldske Norge, som da paa vinterføret har gjort sine regelmæssige byreiser. I gamle dage havde rigsraadet ofte været samlet i Oslo de første maaneder af nyaaret, og efter dets afskaffelse kan det alligevel have holdt sig som en sædvane, at fornemme folk kom sammen i Oslo til den samme aarstid. Om rigsraadet var forsvundet, saa holdt der sig nemlig et marked i byen, der gav anledning til liv og rørelse. Det er neppe nogen dristig slutning, at dette marked, der fra Oslo overflyttedes til Kristiania, oprindelig er opstaaet netop gjennem den tilstrømning af folk af alle samfundsklasser, der nødvendig maatte følge med rigsraadsmøderne, paa hvilke der tilsidst næsten udelukkende afgjordes retstvister. En saadan anledning som Oslo marked, hvor slægtninge og venner kunde sætte hverandre stevne fra nær og fjern, frembød en ypperlig leilighed til at holde familiefester, og denne er formodentlig bleven benyttet i en langt større udstrækning, end man nu som oftest kjender til. Naar saaledes Jens Nilssøn 28de Januar 1582 i Halvardskirken viede Anders Huitfeldt og Margrete Pedersdatter Basse, har det ikke været nogen tilfældighed, som bestemte valget af denne tid. Grunden har neppe været nogen anden end den, at det fornemme brudepar da kunde se en saa meget større skare af bryllupsgjæster omkring sig, end det ellers kunde være dem muligt at samle.
De fornemmere slægter, til hvilke Jens Nilssøn var traadt i et nærmere eller fjernere bekjendtskabsforhold, var familien Brockenhus paa Elline og paa Ise, Normand de la Navete paa Kalnes og Galde paa Tom, Ugerup paa Skjersnes, Basse paa Sæm, familien Lange paa Falkensten, Hørby i Skien, Krukow paa Tjerne o. a. Undertiden blev biskopen hentet til disse i anledning af en eller anden familiebegivenhed, hvad enten det var en barnedaab, et bryllup eller en begravelse. Det var hovedsagelig ved saadanne leiligheder, at man i det 16de aarhundrede, i adelens som i de øvrige stænders huse, mødtes til festlige sammenkomster. Hvorledes derved gik til, skildres paa et par steder i Jens Nilssøns optegnelser med en udførlighed og en anskuelighed, hvortil der kun haves faa sidestykker fra hine dage.
Hvor kjær en gjæst end Jens Nilssøn var hos disse familier,
