saa kunde han dog aldrig ganske komme til at føle sig som deres lige. De laa alle over den klasse af samfundet, af hvilken han var udgaaet. Kun inden de lavere og mindst bemidlede adelsslægter kunde en mand som f. ex. Claus Berg finde sig en brud. Jens Nilssøn søgte sin anden hustru inden det høiere borgerskab, og til dette eller til geistligheden, samt for en del ogsaa til de underordnede verdslige embedsmænd, som fogder og skrivere, hørte hans hele slægtskabskreds. Forsaavidt der endnu ikke havde udviklet sig nogen væsentligere forskjel mellem byernes og landets befolkning, er det heller ikke overraskende at erfare, hvad der i hans visitatsbøger oplyses om, at hans anden kone ogsaa havde slægtninge inden bondestanden. Men iblandt disse borgere, prester og underordnede embedsmænd paa landet, der var i en biskopen ubestridt den første. Naar han saa en af dem, som Ebbe skrædder i 1594, ved sit bord, eller naar han, som i 1595 ved hr. Thomas Lagessøns bryllup var brudemand, da maatte dette være en ære for den, som den blev vist. Jens Nilssøn var ogsaa oftere gjæst ved brylluper og andre familiefester hos mænd af borgerstanden eller af geistligheden, maaske dog især, naar de vedkom en af hans egne slægtninge. Ogsaa inden disse kredse var det, som hos adelen; det daglige liv gik maaske endnu mere stille og rolig, og i regelen brugtes der i dette ingen afveksling uden ved vigtigere familiebegivenheder. Da samledes man fra fjerne hold for at feire et barns fødsel eller et bryllup eller ogsaa for at vise en afdød den sidste ære og bagefter drikke gravøl.
Jens Nilssøn var ikke alene paa grund af sin stilling, men ogsaa gjennem sin mangeartede literære virksomhed selvskreven til at være sjælen i det lille lærde samfund, der i hans tid levede i og omkring Oslo. Lyschander har givet ham en hædrende omtale i følgende ord:[1] „Joannes Nicolai, Episcopus Asloensis in Norvegia, artium liberalium magister, in secularibus disciplinis excellenter doctus et in sacris literis summa cum lande et fructu versatus, ingenio dives, consiliis promptus et veterum lectione insignis“. Dette er store ord; men det kan være, at de have været vel beføiede. I ethvert fald er Jens Nilssøn, ved siden af Halvard
- ↑ Dr. Holger Rørdam, Klavs Christoffersen Lychanders levned, samt hans bog om danske Skribenter, s. 262.
