Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/80

LXXX

rvit, terrifico etc. Carmen Iohannis Nicolai Asloiensis. Hafniæ. Impressit Andreas Gutterwitz. Anno 1578. [8 pagg. 4^to]. Andet oplag er udstyret med et raat træsnit: Schema coeli, positum exhibens siderum, ad tempus conivnctionis solis et lvnæ in scorpio, quod cometam grandem et horribili specie produxit, mense Nouembri, anno etc. 1577. Den komet, som er beskrevet, og hvis sandsynlige frygtelige følger nærmere omhandles i Jens Nilssøns digt, var ved sin tilsynekomst gjenstand for en ganske overordentlig opmærksomhed. Tyge Brahe har saaledes ofret den en meget udførlig omtale og har de cometa anni 1577 sammenskrevet en afhandling, der paa tryk indtager over 2O0 tæt– og fintrykte kvartsider.^[1] Jens Nilssøn havde i Oslo iagttaget kometen 10de November, medens Tyge Brahe først opdagede den tre dage senere; dog, siger han, non defuere, qui 10. die Nouembris hanc eandem crinitam se conspexisse asseverarent, præsertim ex iis, qui Oceanum Noruagicum noctibus antecedentibus navigantes sereniore aura usi fuerant.^[2] Foruden Tyge Brahe er der endnu en mangfoldighed af tyske forfattere, der have offentliggjort sine iagttagelser og bemærkninger over kometen af 1577, saaledes at der om denne findes en hel literatur.

2. Elegidion in obitvm filiolæ svæ Catharinæ, qvæ mortalitatem explevit, ad coelites migrans pridie Nonas Augustas, anno Christi redemptoris MDLXXXI. Scriptum a Johanna Nicolai diœcesium Asloiensis et Hammarensis in Noruegia superintendente. Rostochii. Typis Stephani Myliandri. [48 pagg. 4^to].

Dette digt er af alle Jens Nilssøns trykte arbeider det interessanteste, saavel gjennem de oplysninger, som deri meddeles om hans forhold, og gjennem de vink, det giver til en klar opfatning af hans forfatterpersonlighed, som gjennem sit indhold i almindelighed. Det er dediceret til forfatterens ven, hr. Rasmus Hjort (Erasmus Cervinus), provst i Tønsberg og indledes med en til ham stilet fortale, der er dateret Oslo 13de December 1581. I denne gjør Jens Nilssøn nærmere rede for de forhold, der havde bevæget ham til at skrive dette digt,^[3] hvorledes han i August s. a.

1. Tychonis Brahe opera omnia sive astronomiæ instauratæ progymnasmata (Frankfurterudgaven af 1648), hvoraf den anden del (217 pagg.) handler „de mundi ætherei recentioribus et phœnomenis.
2. Gassendi vita Tychonie Brahei, p. 43. Danske magasin, II, s. 202.
3. Smlgn. det afsnit af fortalen, der er meddelt i det foregaaende; pag. XLVI, note 1.