Denne siden er korrekturlest
{{{2}}}
Her afbrydes der pludselig i skildringen af den ærværdige gamle biskop, og forfatteren gjenoptager i stedet sin fortælling om, hvad der hændte ved hans ankomst til Sande prestegaard. Hans to kolleger vare komne derhen tilsøs; nu fortalte han dem selv om sin farefulde reise og spurgte gjentagne gange med taarer,
Vt valeat proles nostra tenella doni.
De berolige ham imidlertid med sine forsikringer, og aftenen gaar med uskyldig munterhed. Men glæden varer kun kort; endnu samme aften overfaldes Jens Nilssøn paa ny af sin gamle ængstelse, og da den næste morgen bryder frem, faar han budskabet om sin lille datters død, der kommer overvældende for ham. Saa følger der en skildring af det hensovede barn:
{{{2}}}
