efter følger endnu et kort stykke med overskrift: Aduersus calumniam ὑπερασπιστὴς I. N. A. Dette er det sidste afsnit. Bogen afsluttes med det ovenfor pag. LV seqv. aftrykte bryllupsdigt af Jacobus Albinus. I det exemplar af bogen, som findes i Hielmstiernes samling (no. 1233) paa det store kongelige bibliothek i Kjøbenhavn, er der endnu tilskrevet et Epigramma in doctissimum clarissimi viri M. Halvardi super chronica Philippi compendium, carmine elegiaco redditum. Forfatteren er en Olaus Nicolai. Dette exemplar er af Jens Nilssøn selv skjænket til Jacobus Albinus, i hvilken anledning biskopen paa titelbladet har skrevet: Egregie docto ac probo viro Jacobo Olao Albino scholæ Vangicæ in Hedmarchia Rectorj fidelissimo suo amico charissimo dono misit honoris ergò. I N. A. die 18 Junij Ao D. 1586. Denne mand var rektor ved skolen i Vang og omtales ovenfor pag. LV. 5.
5. En Bøn daglige at bede, imod Synden oc Guds Vredis Straff, oc i allehonde Nød oc Fare. I. N. A. Prentet i Kiøbenhaffn, Aff Matz Wingaard, 1588.
Paa titelbladets bagside læses: Ps. 50. Kulde paa mig i din Nød. Jeg vil frelse dig, oc du skall prise mig.
Den hele bog er paa 4 blade, af hvilke titelbladet er det ene; bønnen selv er trykt paa 5 sider, saaledes at bogens sidste side er ren. Bønnen lyder saaledes:
O HERRE ALsommectigste Naadefulde oc Barmhiertige Gud og kiere Himmelske Fader, du som nu retferdelige truer oss met din grumme Vredis Straf oc haarde Plaffuer for vore Synders oc Misgierningers skyld: Wi arme Adams Børn oc elendige Menniske, beder dig ydmygelige, at du for din kiere Søns IEsu CHristi vor HErris skyld, vilt naadeligs forbarme dig offuer oss, oc icke straffe oss effter voris fortieniste. Du haffuer selff sagt, at du icke altid vil trette met Syndere, oc icke vere vred euindelige. Men du vilt vere Taalmodig for dit hellige Naffns æris skyld, oc holde dem deris Synd oc Forseelse til gode, som sig retter oc bedrer imod dig. Paa det at de icke skulle forderffuis oc ødeleggis. Der til forlader wi oss, Thi wi wide, oc giffuer det mact i vore Hierter, At du est Sanddru, Hellig, Mild os God, fuld aff Naade oc Miskundhed, oc at din Vrede varer icke euindelige imod dem, som sig omuender fra sit wgudelige væsen, oc i Troen oc Haabet tilbeder oc paakalder dig, oc foruenter din Faderlige hielp effter dit Ord oc effter dit Løffte oc Tilsauffn. See, wi bekiende vore mangfoldige Synder met Anger oc Ruelse, oc omuender oss til dig aff vort gantske Hierte, met faste oc met suck oc graad. Skiul icke dit Ansigt for oss, Men beuiss oss din Naade, oc forlad oss alle vore Synder, met huilcke wi haffue fortø[r]net dig. Tag icke din Velsignelse oc gode Gaffuer fra oss, Men ver altid neruærendis tilstede hoss oss, met din Guddommelige hielp oc beskermelse, befri oss fra Dieffuelen oc alle vore Fiender oc wuenner, og naadelig bevar oss fra Pestilentz, Hunger oc Dyr tid, Kri, Orloff oc Blodstyrtning, oc alle andre velfortiente Plaffuer, Legemlige oc Aandelige, Forlæ[n] oss met Fred oc Rolighed,
