haabes til din Hielp oc Trøst i vor sorrig oc bedrøffuelse. Thi wi vide, at du est barmhiertig, taalmodig oc megit miskundelig, Du straffer oc trøster igen, Du opholder dem som falde, oc opløffter alle dem, som ere nedslagne, Du haffuer selff loffuit at du vilt icke altid trætte oc icke vere vred euindelige. Men beuise Barmhiertighed mod dem som bekiende oc fortryde Synden oc søge Naade met grædendes taare. See, wi raabe til dig aff det Dybe i vor store Angist og Nød, Hielp oss for din kiere Søns IEsu CHristi skyld, oc giff din Naade til at wi som ere faldne fra dine Bud oc din Ræt, kunde opstaa igen, oc at wi som haffue faret vild, kunde komme til den rette Vey igen oc vocte oss fra Affguderi, Gerighed, Hoffmodighed, oc all Ondskabs Synd oc Last, som forhindrer os at wi icke kun de effter dit Bud oc din behagelige vilie tiene dig oc vor Næste i Kierlighed, Retfærdighed, oc Sandhed alle vore Liffs Dage. Du est den Høyeste oc Allmectigste, ophøyet offuer alle Himle, oc haffuer din bolig i Euighed, i Høyheden oc i Helligdommen oc i de ydmyge oc Synderknusede Hierter, huilcke du besøger oc Vederqveger. Du est Barmhiertighedz Fader oc all Trøstes GVd. Miskunde oc forbarme dig offuer oss dine elendige Børn oc forlad oss alle vore Synder. Thi dig hør Miskundhed oc Forladelse til, oc Hoss dig er idel Naade oc Gunst oc en offuerflødig igenløselse. Styrck oss i Troen oc i din sande Kundskab, formedelst dit Guddommelige Ord oc Aand, paa det wi effter kummer oc drøffuelse kunde haffue Glæde oc Trøst, oc glemme vor lemmer og Hjertens Sorrig. Giff oss en bestandig oc languarendis Fred oc Rolighed, Oc Naadelige beuar i din Guddommelig Beskyttelse oc Beskermelse vor Naadigste Dronning, Dronning Sophia met vor Vdualde Printz oc Konge H. Christian oc de andre Kongelige Børn. Oc see Naadelige til Rigens Raad oc menige Adel, oc all Christelig Øffrighed. Holt din Fred offuer dem oc oss allesammen, oc beuar oss Naadelige fra Krig oc Orloffs Plager, fra Pestilentz oc dyr Tid, oc alt andet huad oss skadeligt er, oc giff oss hues deel som wi haffue behoff til Liffs oc Siæls Euige Velfærd.
Saa skulle vi glæde oss aff hiertet i dig, O GVD, oc loffue dig, vi som ere dine vdualde oc prise din Godhed til Euig tid. Amen.
Umiddelbart efter, paa samme side, staar: Prentet i Kiøbenhaffn, Aff Mats Vingaardt, Anno 1589.
Paa den nederste del af titelbladet af exemplaret i Hielmstiernes samling (no. 1183) har forfatteren skrevet: Domino Johannj Enarj In Vardall s[uo] veterj amico. I. N. A. S: mitt[it]. De manglende bogstaver ere bortskaarne ved bogens indbinding.
Denne og den umiddelbart foran anførte bøn er alt, hvad der til vor tid er bevaret af saadanne smaaskrifter fra Jens Nilssøns haand. Det er imidlertid sikkert, at der har været flere saadanne precatiunculæ. Nedenfor, s. 293 og paa flere andre steder, omtales der saaledes fire forskjellige, for aarene 1590, 1591, 1592 og 1593, og det synes derfor, som om han i regelen har forfattet og ladet trykke en saadan for hvert aar, ialfald i en længere tid. Men ingen af disse er bevaret og har heller ikke paa mange aar været kjendt. Af hvad der siges s. 308 kan sees,
