Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/96

Denne siden er korrekturlest
XCVI

Brockenhus i samme ægteskab en datter, jomfru Sofia Brockenhus.

De oplysninger, der i ligprædikenen efter tidens sædvane meddeles om den afdødes sidste øieblikke, ere nedskrevne af „Hederlig Mand, Herr Rasmus Nielsøn, Predickere oc Scholemester i Skien, som der da vaar tilstede, oc hørde denne Salige Mands herlige Bekendelse, oc Scrifftemaal, oc hannem i sin Sot oc Siugdom, trøstede met Guds ord, oc det Høyuerdige Sacrmente“.[1] Det heder i disse oplysninger: „Der han i dette næruerendis Aar 1588. paa en Tisdag, den 3O. Aprilis. sidst forleden paa sin Gaard Eded liggendis ved Skiene vaar nu bleffuen siug, oc det fornam om Afftenen som hand skulde legge sig til at soffue, da ydmygede han sig strax, vnder Guds veldige Haand, oc gaff sig til en god Taalmodighed“. Da sygdommen om Thorsdagen forværredes, beredte han sig straks paa døden „oc met en hast lod kalde Hederlig Mand, Her Thomas Andersøn, Religions Prouest der sammesteds, oc forneffnde Her Rasmus til sig“. Fredag 3die Mai kom den syges venner til ham, først Pros Lauritssøn til Nørholm og hans husfrue, fru Kirstine Iversdatter, og senere borgermester og raad fra Skien „oc andre erlige Folk, vdi hues næruerelse hand gladelige oc met tacksigelse annamede IEsu CHRisti Legeme oc Blod“. Lørdag var den syge meget svag og begjærede da af sin frue, „at hans Salige Lijg maatte føris hid til Oensø, og her i hans Sognekircke begraffuis i sin Fæderne Graff“. Siden bad han hende hilse alle hans venner og slægtninge og talede med Pros Lauritssøn, fru Kirstine og borgermester og raad. Sønnen, Eiler Brockenhus, var fraværende. „Dernæst kallede hand sin kiere Daatter, Jomfrw Ingerd Brockenhus til sig, og formanede hende til Guds Fryct, oc til alle gode Dyder, Oc at hun vilde beuise sin kiere Moder lydighed. Han lod oc strax tage sin kiere lille Daatter, Jomfrw Sophia op aff Vuggen, som laa oc soff, hand rørde ved hendis Ansigt met sin Haand, oc vacte hende saa sactelige op. Oc der hun vaagnede, kyste han hende paa sin Mund oc velsignede hende, og sagde: Abrahams, Isaacs os Jacobs Gud den Gud, som er vor Herris Jesu CHristi euige Fader, velsigne

  1. Paa samme maade fik Jens Nilssøn, da han i 1595 reiste fra Oslo til Skien for at holde ligprædiken over Pros Lauritssøn og var kommen til Laurdals prestegaard, der en meddelelse fra sognepresten, hr. Thomas Anderssøn, om den afdødes herkomst, liv og levnet, hans sygdom og endeligt, der skulde benyttes i ligprædikenen. Smlgn. nedenfor, s. 424.