Gyldenstjerne derefter blev noget bedre, drog han hjem til Baahus, hvor han kom 27de Oktober. Han vedblev her at være meget daarlig, men skjulte for sin hustru, hvor syg han i grunden var. Han døde Søndag 2den April 1592, mellem kl. 8 og 9 om formiddagen.
Efter denne kortfattede levnetsbeskrivelse følger, efter den sædvanlige brug i saadanne skrifter, den egentlige ligprædiken, der falder i tre „hovedstykker“. I anledning af den i Davids 42de psalme omtalte hjort, der skriger efter fersk vand, gives der i det første af disse en kort skildring af hjortens natur, med de fiender, der efterstræbe den (derimellem „it slags Ederkop, som kaldis Phalangium, huilcken er hannem met sit forgifftige sting icke mindre, end som Menniskene til Liffuet skadelig oc forderffuelig“). Hjorten sammenlignes med den kristne kirke, der ogsaa har „mange oc adskillige slags Fiender, som hende hade oc forfølge.“
9. En PRedicken, Som i Erlige Velbyrdige oc Salige Fru Karine Gyldenstierns Lijgs Begraffuelse bleff forhandlit i Oslo Domkircke i Norge, Quasi modo geniti, Søndag, som vaar den 18. Aprilis, Aar etc. M.D.XCVI. Vdi mange Ædel oc Naffnkundige Folckis oc den gantske Menigheds næruerelse der sammestedtz. Aff Jens Nielsøn Superintendent offuer Oslo oc Hammers Sticter. Psalm. 4. Jeg ligger oc soffuer aldelis med Fred: Thi du HErre hielper mig allene. Prentet i Kiøbenhaffn aff Mats Wingaard. 1596.
Denne ligprædiken er dediceret til den afdøde fru Karines efterladte mand, Axel Gyldenstjerne til Lyngbygaard, statholder i Norge og høvedsmand paa Akershus. Den derpaa følgende indledning er dateret Oslo 14de Mai 1596. Første part af den egentlige ligprædiken indeholder den afdødes levnetsbeskrivelse. Karine Gyldenstjerne var født paa Estrup Søndag 21de April 1542, kl. 7 formiddag og var datter af Knud Gyldenstjerne og fru Jutte Podebusk. Da hun var 7 aar gammel, paa det ottende, blev hun af sin fader, som da var forlenet med Økloster i Jylland, overantvordet til „en aff Kloster Jomfruerne, ved Naffn Jomfru Birgitte Munckes Daatter, hos huilcken hun lærde at læse oc schriffue, endog hun kunde det oc tilforn, saa oc at knytte, kniple, sprange oc andet saadant, som Ungdommen pleyer at tilholdis.“ Da hun havde lært saa meget, som hendes forældre syntes passende,
