flokker, jeg taker inni som på treff!“ og han begynte.
Et troll møtte på en vej en gut, som gikk og gret. „Hvem er du mest rædd for,“ sagde trollet, „enten for dig selv eller for andre?“ Men gutten gret fordi han om natten havde drømt, han havde drept den slemme faderen sin, og derfor svarte han: „jeg er mest rædd for mig selv.“ — „Så ver i fred for dig selv og gråt aldrig mere; ti herefter skal du bare ligge i krig med andre.“ Og trollet gikk sin vej. Men den første, gutten møtte, lo av ham, og derfor lo gutten av ham igen. Den annen, han møtte, slog ham, og derfor slog gutten ham igen. Den tredje, han møtte, vilde drepe ham, og derfor drap gutten ham. Men alt folk snakkede ondt om ham, og derfor snakkede han ondt om alt folk. De stengte for ham sine skap og dører; men han stal sig til det, han skulde have, han stal sig til sin nattero. Siden han nu ikke fikk gøre noget godt, måtte han gøre bare ondt, og alt det onde, som var i folk, øvde de på ham. Men bygden gret over all den jammer, gutten gjorde; han selv gret ikke; ti han forstod det ikke. Så gikk bygden sammen og sagde: lat oss take og drukne ham; ti med ham drukner vi alt ondt, som er i bygden. Og den brønnen, hvori de druknede ham, syntes bygden siden der stod stor stank av.
Gutten visste slett ikke av, han havde gjort noget ondt, og derfor kom han efter døden dri-