Denne siden er korrekturlest
97
jeg ikke selv har gjort den,“ sagde han, blev også stående og så efter visen. Da sagde hun: „men det skal da vel ikke gå mig så?“ — „Nej; — jeg tenkte egentlig på mig selv.“ — „Skal det gå dig så da?“ — „Jeg vet ikke; — men jeg følte så den gang.“ — — Det var underligt;" hun malte på ruten igen. — —
Næste dag, da Arne var kommen inn for at spise middag, gikk han bort til vinduet. Ute var grått og tykt, inne var varmt og godt; men på ruten stod skreven med en finger: Arne, Arne, Arne og bestandigt Arne; det var ved det vindu Eli havde stått forrige kveld.
