tab det blir, eller hvad for samfund har nådd længst, deres eller vore.
Amerikanerne har havt flerkoneriet iblant sig, ikke alene i mormonstaten, men, hvad vi har været uvidende om, i slavestaterne; det at eje slaver er uvilkårlig at indføre flerkoneri. Mange med mig har vist været højst forundrede første gang, de hørte, at den store slavekrig inderst inde også var en kamp om flerkoneri på grund af den demoralisation, som dette liv drog efter sig.
Undertiden glemmer vi rent, at moralen ér den øverste magt i vore samfund, saa det er en vederkvægelse at se, hvorledes denne sag, som alle fra først af overså, i mindre tid end én menneskealder blev større end formue, velvære og liv! De kvinder og mænd — for det var vitterlig kvinderne, som først tog forargelse og vakte mændenes, det var også i denne sag, at de første gang trådte offentlig op —, de kvinder og mænd, som begyndte denne store åndskamp, fik i førstningen ingen til at høre; men da de nådde så langt, blev de overhøljede af hån og foragt som dem, der vilde menneskenes frihed og ejendom tillivs. De stempledes som fædrelandsforrædere, der sprængte staten i to, hvad som tidlig skjøntes at bli følgen, hvis slaveriets afskaffelse blev lov. De havde derfor alt af anseelse imod sig, prækestolene, domstolene (således en ved sin uretferdighed oprørende højesteretsdom!), pressen, kongressen, senatet og regjeringen, og efterhvert som kampen steg, blev mange
