Holder du av mig,
holder jeg av dig
alle mine levedage;
sommeren var kort,
græsset blegner bort,
kommer med vor lek tilbage.
Hvad du sa ifjor,
husker jeg i år,
sitter som en fugl i karmen,
kakker på og slår,
synger litt og spår
lykke under solevarmen.
Litli-litli-lu!
Hører du mig nu,
gutten bakved bjørkehejen?
Ordene vil gå, —
mørket faller på,
kanske du kan vise vejen.
Sjo-i, sjo-i, hyss!
sang jeg om en kyss? —
Nej, det gjorde jeg visst ikke.
Hørte du det, du?
kom det ej i hu, —
jeg vil lade avbud skikke.
Å, god nat, god nat!
drømmen har mig fat,
den om dine milde øjne
og de tause ord,
som av kroken fór, —
å, de vare så forfløjne!
Nu jeg lukker til.
Er det mer, du vil?
Tonerne tilbake trille, —
lokker mig og ler, —
vilde du mig mer?
Aftnen er så varm og stille.
Side:Bjørnson - Samlede værker mindeutgave vol 1.djvu/25
Denne siden er godkjent