Side:Bjørnson - Samlede værker mindeutgave vol 1.djvu/46

(Opad)

Hør, hvor de skriker
og strækker armer mot dig!
De have frælsen i fang,
og du siger det ikke?

Skal de da alle omkomme,
fordi den ene fattes?
Vil du ikke offre dåren,
så de mange kan leve?

Forklar mig: Ordet lyder:
én skal lide for mange.
Men mange lider for én,—
å, forklar mig!

Den visdom du gav mig,
vikler mig in i gåder,
og de lys du tændte,
leder til mørke.

Men ikke mig alene:
millioner, millioner!
Rummet rummer ikke alle spørsmål
fra jorden og op mot himlen.

Svakhed kaster sig på knæ i klostret,
men kræfterne vil frem,
de trænges, de længes,
de trykker hinannen ut av landene. —

Hvorhen? For deres øje er nat.
„I Nazaret er lys oppe!“ roper én,
— roper saa hundre tusen,
alle ser det: Til Nazaret!

Men den halve del dør paa vejen av hunger,
den andre halve for hedningernes sværd,
pilgrimen av pest i Nazaret, —
var du der, eller var du der ikke?

O, hvor er du?
Den hele værden er oppe
og paa færde efter dig,
og leter efter dig!