det norske Folk er republikansk. Vi kunde i en Forening som den, vi har staaet i, ikke blive andet. Men det er lige saa sandt, at de aller, aller fleste af os straks følte: Nej, Republik turde vi ikke gøre. I maa respektere det! Respektere, naar vi siger: Vi turde ikke gjøre Republik. Det, at I vidste det bedre i Danmark, minder mig svært om, at de, som helst lærer os, hvordan Ægteskabet skal være, det er Pebbersvendene, og de, som skriver allermest om Børneopdragelse er dem, som aldrig har haft Børn.
Nej, vi turde ikke andet, vi maatte gaa til Kongedømme. Og da jeg taler til danske Mænd og Kvinder, vil jeg sige, at den Mand, vi herfra fik til Konge, er vi allesammen glade i. Her er knyttet et stærkt og overordentlig hæderligt Baand mellem de to Folk.
Hvordan skal vi nu, alle tre, komme sammen igen? Der er Spørgsmaalet. Hvordan skal vi blive enige igen? Det bliver jo paa Svensken, det beror. Men Svensken er vred. De er vrede paa Dere ogsaa! Svensken tog det meget ilde op, at vi vilde være saa selvstændige, som de selv er. Men de tog det ogsaa ilde op, at I var enige med os i det. Naar en svensk
