som var, — uden nogen sentimental Over drivelse; bare ved sin sunde, enkle Udvidelse av Temaet naar den til at hvælve Stjærnehimlen over.
Fredshymne som Sangen er, — den fornægter ikke sin Oprindelse. De samme Melodilinjer, som nu gaar fredeligt frem som Plogen i stenfri Jord, kan ogsaa blinke som Sværd. Det kommer an paa, hvordan de synges. Melodien har nemlig det fælles med andre store melodiøse Udtryk for Folkefølelsen, at den udvider sig for Øjeblikkets Stæmning. Netop de Linjer, som mindes Far og Mor, er de samme som i korte, knappe Toner samler os som Fædrene samledes, naar vor Selvstændighed trues. Den engelske Fædrelandssang: God save the king høres nærmest som en gammel Quadrille, deri vi gennem Tonerne skimter dansende Kavalerer i Knæbukser og med Fjær i Baretten. Men synges den av Tusener, da hører vi uvilkaarlig gennem den de engelske Kartover over alle Verdens Hav. Vor Fædrelandssang er et lidet fredsælt Folks; men synges den i Farens Stund, da staar Selvhævdelsen pansret i hver Linje.
