Nationalselvstændighed, ligemeget enten det var hjemme i hans eget Land eller i Polen, Grækenland, Amerika o. s. v. Nationaliteten var for ham væsentlig en Kraft, et Organ for den for alle Folk fælles fremadskridende Udvikling. Nationaliteten derimod som et givet historisk Produkt, — hvad den jo ogsaa er, — det racemæssige ved den, Særegenhederne, de finere Nuancer, hvorved den ene nationale Kultur skiller sig ud fra den anden, — havde han kun i ringe Grad Øje for eller brød han sig kun i ringe Grad om. Ud fra dette Standpunkt maatte Skandinavismen synes ham en Inkonsekvents eller en vilkaarlig og urimelig Begrænsning. Først Ens eget Folk; det er nu engang den Virkekreds, som er anvist den Enkelte; saa hele den øvrige Verden eller alle andre Folk, saavidt de er knyttet sammen ved fælles Idealer og fælles almene Kulturformaal: — saadan har det aabenbart stillet sig for ham. Men dette Syn er, med al sin Vidde, ensidigt og ufuldstændigt og sætter ud af Betragtning noget, som maa tages med, fordi ogsaa det har sin Del i den fremadskridende Udvikling. —
Til en Begyndelse maatte Bjørnson, ifølge sin Natur og Opdragelse, være mest skikket til at repræsentere en stik modsat Ensidighed eller mest tilbøjelig til at lægge størst Vægt just paa de Sider af Nationaliteten, som Wergeland ikke havde Øje for eller ikke brød sig om. Bjørnson er aabenbart langt mere af et Racemenneske, langt mere norsk og germansk i hele sit Væsen end Wergeland var. Saa stor Forkjærlighed Wergeland havde for de norske Bønder, saameget han færdedes blandt dem og skrev for dem og om dem, blev han dog i visse Maader altid som en Fremmed for dem: han forstod ikke dem, og de forstod ikke ham. At Bjørnson derimod forstod dem, og det allerede fra sin Ungdom, har han noksom godtgjort ved de Skildringer af Bondelivet, som blev hans første literære og vel ogsaa politiske Bedrift (det sidste nemlig forsaavidt de medvirkede til at hæve Bonden i egne og andres Tanker og derigjennem til at forberede hans senere politiske Magtstilling). Ældre Forfattere havde skildret de mere
