Side:Bjørnstjerne Bjørnson - Artikler og taler 1.djvu/23

Denne siden er korrekturlest
19


dets Magt og Myndighed altid i alvorlige Konfliktstilfælde, naar det ene Folk staar mod det andet, vil bli et Vaaben i det større Folks Haand mod det mindre. Det viste sig, at det norske Folk i et sligt Tilfælde ikke engang kunde stole paa sin Regjering, eftersom Regjeringen, eller Statsraadets Medlemmer, saalænge Forholdet mellem Statsraad og Storthing vedblev at være, hvad det hidtil havde været, vilde være fristet til at opfatte sig selv mere som Kongedømmets end som Folkets Tjenere og til at „staa Statsraad“ (som Bjørnson har kaldt det) for Kongen endog da, naar han optraadte som Repræsentant og Redskab for svensk Folkevilje mod den norske. —

Disse Erfaringer maatte vække og vakte Krav om et mere parlamentarisk Styrelsesæt inden den norske Folkemening. Man indsaa Nødvendigheden af at knytte Regjering og Storthing nærmere sammen, styrke og udvide Storthingets Myndighed, samle saavidt muligt det hele Folk, byde Mand af Huse mod den udenfra truende Fare (som var saameget mere truende, fordi de mod norsk Selvstændighed fjendtlige Magter udenfor Grænsen kunde regne paa delvis Tilslutning indenfor samme). Revisionssagen medførte altsaa, at en Række vidtrækkende politiske Reformer: statsraadernes Deltagelse i Storthingsforhandlingerne, aarlige Storthing, Udvidelse af den kommunale og den statsborgerlige Stemmeret o. s. v. blev sat paa Dagsordenen og samlede et stadig voxende og mere tætsluttet Parti om sig. Den norske Selvstændighedssag som fra første Færd stod i nøje Sammenhæng med Oplysningstidens Friheds- og Fremgangsidéen blev ved det Angreb, som blev rettet mod den gjennem den svenske Unionsrevision, paany og med endnu sterkere Baand knyttet til disse Idéer i deres moderneste Form. De, som holdt fast ved Norges politiske og nationale Selvstændighed og ikke vilde gaa med paa nogen Afkortning i den, maatte, hvilket Standpunkt de end indtog forøvrigt, mere og mere føres til at hylde Demokratiet, Selvstyrets, Aandsfrihedens Principper. Og jo sterkere Strømmen løb i denne Retning, des sterkere maatte ogsaa Modstrømmen bli til den anden Side. Det udviklede