Side:Bjørnstjerne Bjørnson - Artikler og taler 1.djvu/28

Denne siden er korrekturlest
24


konvulsiviske Seneknytninger. Midt under den skarpeste Strid har han fremfor nogen anden ført forsonlig Tale og søgt at bli retfærdig mod sine Modstandere ved at forklare deres Standpunkt og Færd. Samtidig med at han krævede det gjenstridige Selmer’ske Ministerium sat under offentlig Tiltale for Rigsret, var det saalangt fra, at han pruttede paa sin Anerkjendelse af de gode eller fremragende Egenskaber, hvorved enkelte af dets Medlemmer udmærkede sig, at han tvertom omtalte dem med den mest overstrømmende Ros. Mens Højres Organer vinkede paa den mest utilhyllede Maade efter svensk Hjælp, og mens man inden Venstre fordetmeste var enig om at ville ha dette opfattet som Vidnesbyrd om, at Parti- og Personhadet havde ædt op al Fædrelandskjærlighed hos disse Mennesker, gjorde Bjørnson stadig en mildere (og udentvivl ogsaa rigtigere) Opfatning gjeldende, idet han hævdede, at der var Fædrelandskjærlighed paa begge Sider, bare af en forskjellig Art, „bekymret“ paa højre Side, tillidsfuld og troende paa venstre. Endog hos „Morgenbladet“s Redaktør, Chr. Friele, hvis snæversynte Bulldognatur just viste sig i sin allerværste Skikkelse i hans Forhold ligeoverfor Bjørnson, søgte han at udfinde og fremhæve de gode Sider (og han havde virkelig saadanne) og idealiserede og omdigtede ham saaledes, at der blev Folk af ham ogsaa. —

Bjørnson besidder i høj Grad en Egenskab, som plejer at karakterisere de store Handlingens Mænd, og hører med blandt Vilkaarene for deres Storhed, nemlig den: at kunne samle al sin Kraft og al sin Opmærksomhed paa et enkelt Punkt og være helt dér, hvor det gjelder at være i det enkelte Øjeblik, — dér, hvor et Slag skal staa. Som alle Fortrin har ogsaa dette sine skyggesider. Det har ført med sig, at han, naar han har mødt noget, som har syntes ham en Udskejelse eller en Forfuskning af en god Sag, ofte har tat saa voldsomt i, at det har kunnet synes, som om han Var blind for, at Sagen ogsaa har andre Sider, eller at den er god i sin Grund. Kampnaturen i ham har faat Overtaget, saa han har gaat over Stregen. Han har ikke manglet Syn