Schweigaards skjønne Død skulde nyttes — ikke til Klarhed, som en saadan Tilskikkelse uvilkaarlig maa, — men til deraf at gjøre Uklarhed. Var der nogen Mand, som burde være fri for at bruges paa denne Maade, saa maatte det være Schweigaard, der selv stod saa klar i sit Fædrelands Tjeneste.
Allerede Dagen efter Schweigaards Død talte Byen — ikke om Schweigaards Død; men om at Aftenbladet ikke havde havt sort Rand![1] — Et Par Dage efter hans Død var allerede det Parti, som han, ofte næsten ganske alene, opretholdt i Thinget, ude med en Inbydelse til at forhandle om et National-Monument for den Afdøde. Morgenbladet forberedte dette med en Uendelighed af Artikler, skrevne paa den Maade, at man skulde tro Landets evige Forsyn var død, i alle Fald den eneste retskafne Mand, som Landet havde. Der var et skjult Udfald mod Ting-Majoriteten, altsaa Folke-Partiet, i de fleste. Nu begynte allerede Luften at blive uklar. Det saa ikke ud som i deres Sind, der isandhed er med i en almen Sorg; thi i denne er der noget velgjørende, stille, rent: Men da Inbydelsen kom ud og bares af de samme Navne (sammen med nogle uundgaalige pene Kjøbmænd og Haandværkere), som paa et Par Undtagelser nær udgjør Partiets Koryfæer, — og altsaa ogsaa en stor Mands Dødsfald, der andetsteds plejer at forsone og sammenføje, her skulde tjene til at faa visse Meninger støbte i Bronce, siden de ikke længere var en flydende Ildstrøm af hans mægtige Sjæl, og dette skulde være en Folkesagn da blev Luften kvalm. Fjorten Dage efter Jordfæstelsen tillod vi os derfor at gjøre en Sammenstilling af de to Poler i vor Udvikling, Schweigaard og Vergeland, for derved at faa en sikrere Bestemmelse af den Afdødes Værd og Gjerning — den eneste Maade, hvorpaa et Folk kan modtage den Klarhed, Lynslaget fra det Høje strængt paakalder og inleder. Vi sluttede med i en enkelt Linje at minde om, at skal den ene have Statue, maa den anden have; Vergeland har lagt 25 Aar i sin Grav, og det eneste, der viser Nationen hans Sted, «er rejst af Jøder udenfor Norges Rige». I et saadant Forslag er fra vor Side, fra Folkepartiets Side, Personlighed; heri ligger Forstaaelse af begge Sider og et Ønske om, at begge maa vurderes.
Men da opstod der et Uvejr, som vist kunde have skræmt
- ↑ Dette stilfærdige Blad havde nemlig indskrænket sig til at mæelde med et Par Ord «det sørgelige Dødsfald», fordi det allerede forberedte en længere og ærefuld Nekrolog til næste Dag!
