Denne siden er korrekturlest
Det var i udstillingens tider.
— — — — — — — — — — — — — —
— En morgen i graalysningen, det var saan ved seks syv tiden, strejfed italieneren Bertoïa og jeg omkring ude i et af arbejderkvartererne i Paris.
Jeg likte mig noksaa godt derude blandt de høje, svarte murstensbygninger med en strimmel blaa himmel over. Her var det da fred at faa for mine forpinte øjne, der havde stirret sig mat og syg paa al den paaklistrede glimmer og flunkende pragt, som udstillingen husede. Og saa de offentlige samlingerne, som jeg pligtskyldigst havde pløjet mig igjennem, med hodepine, før jeg var kommet halvvejs, og med fuldstændig blindhed længe før jeg havde overtraadt den siste tærskel.
