og intelligent som dette, hvor to sjæle i fælles tro paa en stor sag havde indgaaet kjærlighedens frivillige kontrakt. Her var det intet baand og intet løfte, som bandt, ikke en trevl af tvang — kun fælles tro og kjærlighed.
Madame Cova var en smuk og intelligent sydlænderinde, der selv opdrog sine to vakre barn, og disse seks og fire aars gamle gutter havde allerede lært at nævne Kropotkin med Jesunavnets hellige ærefrygt. — Paa den maade maa der nok vokse op anarkister.
Der traf jeg ogsaa en af de gamle kommunarder, en professor Navarra. Han havde været medlem af kommuneraadet i en og sytti og var en af barrikadernes helte. Han maatte som mange andre af sine fremtrædende meningsfæller flygte til England, da de havde tabt sin sag for gendarmernes kugler og krudt. Nu var han professor i engelsk ved Putaux lycéum....
— Jeg lyttede til deres tale og blev ikke bange for deres brændende ord. De saa paa livet med andre øine, og dømte det med andre udtryk end de, jeg var vant til. De gjød sin glødende harme over stat og
