havde segnet ved hans side.... Fra barikade til barikade maatte han trække sig tilbage — bag Triumfbuen var han frelst.
Vi saa nedover mod Triumfbuen og Champs Elysée. Republiken har rejst et monument deroppe i Putaux, der hvor kommunarderne først begyndte at forsvare sit kjære Paris. Fra monumentet og nedover laa Champs Elysée stor og bred med sine løvrige boulevarder, og langt borte hævede Montmartre sig grøn og frisk i vaarsolen. Pantheon og Notre Dame stak op fra et hav af begsorte tage, der bredte sig, saa langt øjet kunde naa.
Men højt op over denne underbare by trængte det moderne babel sig ind mellem skyerne. Det staar der som revolutionens mindestøtte, som en erindring om intelligente menneskers stærke fordringer til liv og frihed, rejst til ære for dem, som voved at løfte oprørsfanen, til ære for det attende aarhundredes revolutionære.
Vil den skiftende menneskehed atter om hundrede aar rejse et mindesmærke — mindesmærket over tidens revolutionære?
