Der blev latter. Herregud — hvad skulde
man skyde Carnot for? var der en som sa,
— den snille gutten!
Carnot er selv revolutionær, sa en anden; han skal være værre end sin bestefar.
Carnot har været paa en af vore møder, raabte en tredie. — Baade han og fruen var der. Og Louise Michel har besøgt dem hemmelig flere gange. Det er han, som betaler lejen for de flotte saler, som hun taler i bestandig.
Aa det er bare historier, svaredes der. Men Carnot er ikke imod os.... Men er han spion den belgieren?
Nu samledes man om Bertoïa.
Bertoïa trak et brev op af lommen. — Han er politispion — jeg fik dette brevet fra kammerater i Lüttich... vi skal ta os i vare for ham, si’r de.
Ja, jeg har tænkt det længe, sa en. Det har lugtet rygende blod af hvert ord, han har sagt.
Han har ordentlig fraadset i dynamit, sa en anden.
Nej, vi er ikke dynamitmænd, vi, sa en tysker til mig. Vi er folk, som arbejder for vor sag paa en fredelig maade. Det er bare
