mere, naar vi regner den Tid, som vi tilbringer med unyttige Gjerninger og Adspredelser. Dovenskab forkorter nødvendigvis vort tiv, fordi den gjør os svagelig. Dovenskab er lig Rust, som tærer mere end Arbeide slider. Neglen, som stedse bruges, er altid blank, siger den fattige Richard, og videre: Elsker du Livet, saa spild ikke Tiden; thi det er det Stof, hvoraf Livet er gjort. Hvormegen Tid taber vi ikke alene ved at sove længere end nødvendig. Vi glemmer, at sovende Ræv fanger ingen Høns, og at vi faar sove længe nok i Graven. Er Tiden det kostbareste af alle Ting, saa er Ødselhed med Tiden den største af alle Ødselheder; thi, som den fattige Richard siger: Tabt Tid kommer aldrig igjen, og hvad vi kalder tidsnok, rækker sjelden til Enden, ved stadig Flid udretter vi mere end ved Hastverk — og med mindre Forvirring. Lad os da være rørige saalænge vi har Kræfter; thi for den Flittige vil intet falde tungt. Dovenskab gjør alting tungt, Flid alting let. Den, som staar sent op, bliver aldrig færdig, thi førend han ordentlig begynder, kommer allerede Natten over ham igjen. Dovenskaben gaar saa langsomt, at den snart indhentes af Fattigdommen. Driv din Forretning, men lad ikke Forretningen drive dig. Tidlig tilsengs og tidlig op, gjør Mennesket sundt og velstaaende.
Hvad hjælper det altsaa at vente paa bedre Tider? Tiderne bliver nok bedre, naar bare vi forandrer os,
