Slut med Eders kostbare Vaner, saa vil I ikke
have nogen Grund til at klage over daarlige Tider,
store Skatter og store Udgifter i Husholdningen; thi
den fattige Richard siger: Vin og Kvinder, Spil og
Bedrageri forringer Formuen og formerer Trangen.
En eneste Last koster mere end hvad det koster
at opfostre to Børn. I tror kanske, at et Glas, en
Lækkerbidsken her og der, lidt finere Klæder og en
Fornøielsesreise engang imellem ikke har saa meget
at sige; men mange Bække smaa, gjør en stor Aa.
Tag Eder iagt for smaa Udgifter. En liden Læk kan
sænke et stort Skib. En kræsen Gane fører til
Betlerstaven. Narren betaler Gildet, og kloge Folk
fortærer det.
I er samlet ved en Auktion over alslags Modevarer og lignende Kram. I kalder disse Ting gode; men tag Jer iagt: de kan let blive onde. I tænker der bliver Godtkjøb, og kanske gaar de langt under deres Pris; men naar I ikke nødvendig behøver dem, saa blir de dog dyre. Tænk hvad den fattige Richard siger: Kjøber du, hvad du ikke trænger, saa vil det ikke vare længe, for du maa sælge det nødvendige. Om en Vare synes dig noksaa billig, saa betænk dig lidt for du kjøber. Mange har ødelagt sig ved Godtkjøb; thi Fordelen er oftest kun tilsyneladende. Intet er taabeligere end at betale Angeren dyrt. Alligevel begaaes denne Daarskab daglig, fordi man ikke er-