nem Arbeide og Sparsomhed, han bedrager Eder; han er en Skjælm.
Dette, mine Venner, er de sande Fornuftens og Klogskabens Lærdomme. Men I maa dog ikke stole formeget paa egen Flid, Sparsommelighed og Klogskab. Saa fortræffelig disse Ting end er, saa vil de dog ikke gavne Eder uden Guds Velsignelse. Bed derfor ydmygt om denne, og vær ikke haard mod de, som i Øieblikket synes at mangle denne Velsignelse, men kom dem kjærlig tilhjælp og trøste dem. Husk, at Hiod led, og senere dog blev velsignet.
Og tilslut: Erfaring er en dyr Skole; men Daarer lærer kun i denne, og neppe i denne heller. Paa et godt Raad mangler det aldrig, men oftest derpaa, at vi gaar foran med et godt Exempel, som den fattige Richard siger. Den, som ikke vil høre paa et godt Raad, kan heller ikke hjælpes; men den, som ikke vil høre, han maa føle.
Saaledes sluttede den Gamle sin Tale. Folkene omkring ham hørte paa ham med Opmerksomhed og billigede hans Læresætninger, men gjorde paa Stedet det modsatte, som det saa ofte er Tilfældet med Prækener: thi nu begyndte Auktionen og de kjøbte, trods hans Formaninger og Raad og trods daarlige Tider og tunge Skattebyrder, uden Fornuft og Overslag.
