I Aarene 1757 til 1762 førte Franklin i England
som Repræsentant for sit Folk Sagen mod Grundeierne
af Pennsylvanien, som mente sig at være fri
for Skat. Denne vanskelige Sag ordnede Franklin
til sit Lands fulde Tilfredshed.
Som Repræsentant for Staten Pennsylvanien, og senere ogsaa for flere Nabostater, reiste Franklin i 1764 atter til London, hvor han frimodig og med Klogskab ivrede mod alle Misligheder i Forvaltningen af de amerikanske Kolonier. Især vakte det Forbitrelse, da det engelske Parlament — hvor Amerika ikke havde nogen Repræsentant — paalagde Amerika den saakaldte Stempelskat. Franklin mente til en Begyndelse, at man maatte bøie af for Englændernes Krav; men Selvstændighedstanken havde mere og mere vokset sig ind i Amerikanernes Bevidsthed. En Kongres, hvor 9 af Kolonierne var repræsenteret, mødte i Newyork den 7. Oktober og erklærede, at ingen Skatter kunde paalægges Amerikanerne uden deres eget eller deres Repræsentanters Samtykke. Det kom i denne Anledning til store Optøier og andre Udskeielser i Amerika.
Franklin blev i et Udvalg af Statsraadet den 29. Januar 1774 personlig sterkt angrebet, og hans Velvilje mot England blev nu afløst af et personligt Nag. Den Haan, som blev vist Amerikanernes Repræsentant, følte de som et Slag i Ansigtet. I en
