parlamentarisk Kommission forsvarede han Kolonisternes Sag paa en klog og værdig Maade, og sagde aabent, at Amerikanerne kun med Vaabenmagt lod sig tvinge til at godkjende Parlamentets Beskatningsret. Franklins dristige Protester havde ingen Indflydelse paa den engelske Regjering, og han blev de engelske Ministre mere og mere forhadt og Kongen fordægtig. Regjeringen hævnede sig paa Franklin personlig, idet han blev afskediget fra sin Stilling som Overpostmester for Amerika.
Efterat Krigen med England var begyndt, indsaa Franklin, at han ikke kunde utrette videre til Nytte for sit Fædreland. Det viste sig ogsaa, at det ikke var uden Fare for hans egen Person at opholde sig længere i England. Man meddelte ham, at han, under Paaskud af at have anstiftet Oprør i Kolonierne, skulde fængsles. Han besluttede da hemmelig at forlade Landet, og den 21. Marts 1775 afseilte han og var snart i rum Sjø, medens man troede, at han endnu opholdt sig i London. Han havde da været borte fra Hjemlandet i 11 Aar.
Da Franklin efter en 6 Ugers Reise landede i Filadelfia, blev han modtaget med stor Begeistring, og allerede Dagen efter Hjemkomsten, den 10. Mai, blev han af Staten Pennsylvanien enstemmig valgt til Medlem af den 2den Kongres. Af Statens lovgivende Forsamling fik han en Nationalbelønning
