Alderen i en Latinskole. Min Fader havde nemlig bestemt mig for Kirken, og betragtet mig allerede som Familiens Geistlige. Den Hurtighed, hvormed jeg lærte at læse, og min Faders Venners Opmuntring og Forsikring om, at jeg i sin Tid vilde blive en paalidelig og lærd Mand, bevægede min Fader til dette Skridt. Men jeg blev kun et Aar i Skolen, skjønt jeg i denne korte Tid ikke alene havde svunget mig op til første Mand i Klassen, men ogsaa blev flyttet op i en høiere Klasse. Min Fader, som havde saa store Forsørgelsespligter, indsaa imidlertid, at det vilde overstige hans Kræfter at bekoste Studiet. Desuden havde nogle af hans Venner gjort ham opmerksom paa, at man sørgede daarlig for Folk af hans Herkomst. Han tog mig derfor ud fra Latinskolen og sendte mig til en Skrive- og Regnelærer, under hvis kyndige veiledning jeg hurtig lærte at skrive en smuk Haandskrift; men med Regnekunsten vilde det derimod ikke gaa, og jeg maatte tilstaa, at jeg ikke gjorde det mindste Fremskridt.
Da jeg var 10 Aar gammel, tog min Fader mig hjem for at gaa ham tilhaande i sin Forretning. Han drev som Sæbesyder og Lysestøber, men havde egentlig ikke lært disse Haandverk, men først begyndt dermed efter sin Ankomst til Amerika, da han mente, at hans egentlige Haandverk, en Silkefarvers, ikke vilde kunne brødføde ham der.
