en Matrossang og omhandlede Tilfangetagelsen af den berygtede Sjørøver Teach eller Blackbeard. Det var slette Vers, rene Gadeviser. Da de var trykt, sendte min Broder mig omkring i Byen for at sælge dem. Den første fandt rivende Afsætning, thi Begivenheden var ny og derfor paa alles Læber.
Min Forfængelighed følte sig ikke lidet smigret ved denne uventede Succes; men min Fader gjorde sig lystig over disse mine Aandsprodukter og nedstemte derved min Triumf betydelig. Han sagde mig ogsaa, at Poeter stedse levede i Fattigdom, og derved undgik jeg den Ulykke at blive en daarlig Digter. Men min Begavelse, at udtrykke mig i ubunden Stil, har gjort mig store Tjenester gjennem hele Livet og bidraget meget til at jeg er kommet frem i Verden.
Den Tid, som det var mig forundt at gjøre saadanne Stiløvelser og til Læsning, var Aftenen efter endt Arbeide og om Morgenen, for dette begyndte samt paa Søndage, naar jeg kunde unddrage mig Gudstjenesten.
Da jeg havde fyldt mit 16de Aar, kom en Bog af Tryon mig ihænde, hvori Plantekost anbefaledes. Straks besluttede jeg at følge hans Anvisninger. Da min Broder var ugift og ingen egen Husholdning førte, spiste han med sine Læregutter hos en Nabofamilie. Da jeg nu ikke vilde spise Kjødretter, saa skjældte man mig ofte ud. Jeg sagde da til min
