atter min Vandring gjennem Gaderne. Jeg traf paa en Mængde velklædte Folk, som alle gik samme Vei. Ved at slutte mig til disse kom jeg ind i et stort Forsamlingshus, som Kvækerne havde i Nærheden af Torvet. Her satte jeg mig ned, og efterat jeg havde set mig omkring en Stund og ingen Tale hørte, faldt jeg, treet som jeg var, i en dyb Søvn. I denne Tilstand forblev jeg, til Forsamlingen var slut, og et Medlem var saa venlig at vække mig. Dette var saaledes det første Hus, som jeg betraadte i Filadelfia, eller rettere sagt, hvor jeg sov.
Atter begyndte jeg min Vandring gjennem Gaderne, og saa enhver Mødende opmerksomt i Ansigtet, indtil jeg traf paa en ung Kvæker, hvis Væsen vakte min Tillid. Denne talte jeg til for at spørge, hvor jeg kunde finde Nattekvarter. Vi befandt os lige ved „Til de tre Matroser“. „Her modtager man vel Fremmede“, sagde Kvækeren, „men Huset har intet godt Ry; hvis De vil følge mig, saa vil jeg vise Dem et bedre Sted“. Han førte mig saa til „Crooked-billet“ i Waterstreet. Her bestilte jeg Middagsmad, medens man rettede en Mængde personlige Spørgsmaal til mig, da min unge Alder og mit Antræk nok vakte Mistanke om, at jeg var en rømt Læregut.
Næste Morgen opsøgte jeg Bogtrykker Andrew Bradford. I Butiken traf jeg hans Fader, som jeg
