Broder, glædede sig over at se mig igjen. Jeg besøgte min Broder i hans Trykkeri. Jeg var nu bedre klædt end i den Tid, da jeg var i Lære hos ham, havde et Uhr og næsten 5 Pund Sterling i Lommen. Han modtog mig ikke netop høflig, og efterat han havde seet paa mig fra øverst til nederst, fortsatte han sit Arbeide. Hans Arbeidere spurgte mig nysgjerrig, hvor jeg havde været, hvad det var for et Land og hvorledes jeg likte det. Jeg talte med den største Ros om Filadelfia og det lykkelige Liv, som jeg førte der, og at jeg agtede mig tilbage did. Da en af dem spurgte mig, hvad for en Myntsort der brugtes, tog jeg en Næve fuld af Sølvpenge ud af min Lomme. Dette var for dem noget Nyt, thi i Boston kjendte man kun papirpenge. Jeg viste dem ogsaa mit Uhr. Da min Broder vedblev at være sur, gav jeg dem en Skilling til en „Drink“ og sagde Farvel. Dette Besøg ærgrede min Broder dybt, og han sagde til min Moder, at han aldrig kunde tilgive mig derfor.
Min Fader blev forbauset over Guvernørens Brev, men talte ikke meget om dette. Efter hans Mening syntes det at tyde paa liden Omtanke at lade en Gut, som først om tre Aar kunde tælles til de Voxne, begynde egen Forretning. Han skrev imidlertid et høflig Brev til Guvernøren og takket ham for den tilsagde Velvillie og Beskyttelse; men afslog
