Blandt Brevene, som blev sendt ombord fra
Guvernøren, var der ikke et eneste til mig. Hvad skulde
man tro om en Guvernør, som tillod sig en saa
nedrig Streg, som at narre en fattig og uerfaren
Gut? Men dette var næsten bleven til en Vane for
ham; thi han vilde gjøre sig populær, og da han kun
havde lidet at give bort, var han desto gavmildere
med Løfter.
Sammen med Ralph, som var min uadskillelige Ven, leiede vi et fælles Logi for 3½ Shilling pr. Uge. Først nu erklærede Ralph, at han havde forladt sin Rone og sit Barn og agtede at blive i England. Han var uden Penge og laante af mig for at kunne friste Livet, medens han søgte Beskjæftigelse.
Jeg fandt snart Arbeide hos Palmer, dengang et af de betydeligste Trykkerier i London. Her blev jeg næsten et Aar. Tiltrods for at jeg var meget flittig, brugte Ralph og jeg alle de Penge jeg tjente. Ralph syntes ganske at have glemt baade Kone og Barn og jeg ogsaa Miss Read, som jeg kun sendte et eneste Brev, og dette kun for at meddele hende, at jeg ikke vilde vende tilbage saa snart. Dette var igjen en af mit Livs slemme Trykfeil, som jeg gjerne vilde korrigere, hvis jeg igjen kunde begynde Livet forfra.
Hos Palmer blev jeg beskjæftiget med at sætte Wollastons „Naturlige Religion“. Da nogle af hans Argumenter ikke syntes mig tilstrækkelig be-
