grundet, skrev jeg en liden metafysisk Afhandling under Titel: „En Dissertation over Frihed og Nødvendighed, Fornøielse og Smerte“. Efter dette behandlede Palmer mig med mere Agtelse og saa i mig en begavet ung Mand, endskjønt han fandt de i mit Skrift udtalte Grundsætninger for at være afskyelige. Trykningen af denne Afhandling var ogsaa en Trykfeil i mit Liv; men ifølge denne gjorde jeg endel interessante Bekjendtskaber med fremragende og lærde Mænd.
Jeg maatte omsider tænke paa at spare lidt, og i denne Hensigt byttede jeg mit Arbeidssted med et meget større, nemlig Watts, hvor jeg haabede at kunne tjene mere, og hvor jeg da ogsaa blev Resten af mit Ophold i London. Ved min Tiltredelse i den nye Stilling arbeidede jeg først som Trykker for at skaffe mig mere Bevægelse, som jeg var vant til fra Amerika, hvor man afvekslende arbeidede som Sætter og Trykker. Jeg var vant til kun at drikke Vand, medens de andre Arbeidere, hvis Tal var omtrent 50, var store Øldrikkere. Jeg bar ofte en stor Satsform i hver Haand op og ned Trappen, medens de andre maatte bruge begge Hænder for at bære en. De var forbauset over dette og af mange andre Exempler, at det amerikanske Vanddyr, som de kaldte mig, var sterkere end Øldrikkerne. Ølgutten fra en nærliggende Restaurant havde nok at gjøre hele
