istand til at betale, og jeg ønsker ikke at bringe ham i videre Vanskeligheder. Jeg ser, at jeg ikke duer til at være Bogtrykker. Jeg er født som Farmer og ønsker at gaa tilbage til Landet. Hvis De vil paatage Dem Forretningens Gjæld, betale min Fader de udlagte 100 Pund samt give mig en ny Sadel, saa vil jeg give Afkald paa min Andel og overdrage Dem det hele.“
Jeg modtog hans Forslag uden Nølen, bragte det til Papiret og det blev strax undertegnet og beseglet.
Saasnart jeg havde løsrevet mig fra Meredith, henvendte jeg mig til mine to Venner, men da jeg ikke vilde give nogen af dem Fortrinet, modtog jeg af hver en Halvpart af hvad jeg trængte. Jeg betalte derefter Selskabets Gjæld og fortsatte Forretningen for egen Regning, efterat jeg først offentlig havde bekjendtgjort Selskabets Opløsning. Dette var Aaret 1730.
Ved denne Tid forlangte Folket en ny Udgave af Papirpengene, da det forhaandenværende Kvantum, som kun beløb sig til 15,000 Pund, var forbrugt. Den mere velstaaende Befolkning var mod alslags Papirpenge af Frygt for Værditab, og modsatte sig denne Forholdsregel af alle Kræfter.
Vi havde gjort denne Sag til Gjenstand for Omtale i vor „Junto“, hvor jeg erklærede mig for en ny Udgave af Papirpenge, da jeg var af den Over-
